tirsdag den 24. februar 2015

'David' skulpturanalyse


Skulpturen er lavet er Michelangelo i 1504 og er 410 cm høj.
Taktil har vi en fornemmelse af at overfladen er glat.
Skulpturen er hugget uf af hvid marmor og er hård og fast i tyngden (Den er robust) Skulpturen er udelukkende hvid af den marmor og er meget ensformig i opbygningen.
Der er stor volumen, da skulpturen indeholder står vægt og masse.

Skulpturen er overvejende lukket da den er lavet af et tungt materiale og har en tæt form, men skulpturen kunne godt have tendens til at være en smule åbent begrund af skulpturen position.
Skulpturen er meget realistisk, men samtidig er hans hænder og fødder lavet større end resten af hans krop, hvilket gør man bliver i tvivl om der er andre "fejl" der med vilje er lavet. Det får også en til at tænke på hvorfor de kropsdele er forstørret, der er altså en tanke bag. 

Ostevoksskulptur

Efter vores forløb med croquis, skulle vi lave en ostevoksskulptur af én af vores skitser. Vi startede med at vælge en af vores tegninger, som havde em mere dynamisk stil. Jeg valgte en af mine skitser som forestiller en mand der løber (ses til venstre) Herefter begyndte jeg at danne min ramme for figuren ud af ståltråd og derefter massere rammen ind i ostevoks.
Herunder ses resultatet så af min figur, da den er modelleret færdig.



Analyse:
Figuren har en meget dynamisk komposition, efter som det forestiller en mand i bevægelse og har en række dynamiske egenskaber, som de diagonale linjer fra hans arme og ben. Han stilling virker også meget usikker og figuren nærmest strækker sig ud over understøttelsesfladen. 

Udtaleleser:
Kunsteksperten Matthias Jørgensen udtalte således: "I denne skulptur finder der en perfekt abstraktion fra det hinsides."

mandag den 23. februar 2015

Formanalyse af impressionistisk billede

Claude Monet, London Parlamentet. Sol bryder igennem tågen 1904.
På dette billede ser vi at der vand i forgrunden med London parlamentet lidt længere ude. Bag parlamentet ser vi solen som bryder igennem en slags tåge. Solen bliver reflekteret i vandet.
Komposition:
Vi har først og fremmest tegnet det gyldne snit. London parlamentet ligger forholdsvis på højre side af billedet, en af de lodrette streger følger midten af tårnet. Det gyldne snit viser at fokusset i billedet er parlamentet som er en stor del af dette billede. Billedet er taget fra et normalt perspektiv.
Rumdannelse:
Vi har ligesom en forgrund, mellemgrund og baggrund i billedet. Som forgrund har vi vandet, som mellemgrunden har vi parlamentet, og i baggrunden ser vi himlen der lyses op af solen. Det at der er en forgrund, mellemgrund og baggrund gør at der skabes rum i billedet, fordi vi skal skelne imellem vandet, parlamentet og himlen.
Lys og skygge:
Der er en synlig lyskilde i dette billede, solen, som lyser hele billedet op. Parlamentets mørke skygger, skygger for solen i højre side af billedet. Solen får dog lov til at komme frem i midten af billedet, hvor dens orange lys spejler sig i vandet.
Farver:
I billedet er der gjort meget brug af de komplementære farver, orange og blå, som giver en stor kontrast i billedet. Det gør at billedet får en kold/varm kontrast, da parlamentet virker ret koldt og mørkt, mens solen virker meget lys og varm.
Bevægelse:

Billedet er meget statisk, da det er et helt stillestående billede, og der slet ikke sker noget i det.

Formanalyse af kubistisk billede

Typisk kubistisk oliemaleri af Albert Gleizes

Kunstneren er Albert Gleizes. Malet i 1910
Billedet hedder Femme aux Phlox, (Kvinde med Phlox) Malet som oliemaleri.
Billedet forestiller en kvinde sidder og syer. Hun går næsten i et med billedet, hvilket er typisk kubistisk.
Komposition:
Billedet er opbygget med stor fokus på kvinden som sidder i centrum.
Så har vi indtegnet det gyldne snit, som viser er der ligger stor fokus på hendes handling, altså der hvor selve handlingen foregår. Hun sidder ned og skaber stor statisk indflydelse på billedet. Fokusset lægger altså ikke på de ellers meget dynamiske omgivelser.
Det er et stillestående billede, men med en masse dynamik omkring kvinden. Hun dominerer billedet og sørger for at billedet stadig er statisk.
Rumdannelse:
Billedets forgrund, baggrund, og mellemgrund går i et. Der er derfor ikke meget dybde i billedet.
Der bliver dog brugt overlapning flere steder, som ved stolens armlæn foran kvindens arm. Vi ser det også fra vores synsvinkel, altså beskueren synsvinkel (Centralperspektiv) , som stadig skaber noget rum i billedet.
Lys og skygge:
Billedet har en ikke synlig lyskilde, som eventuelt kommer skråt fra højre nederste hjørne. Det er svært at sige, da ikke er noget konkret sted at se det.
Kvinden har egenskygge, som kan ses ved hendes fingre og ansigt.
Farver:
Der bliver brugt udelukkende brækkede farver(jordfarver), for at undgå at vække følelser i billedet.
Der er stor kontrast mellem det mørke og det lyse i billedet, for eksempel den meget lyse kappe som lyser op i billedet og står i kontrast til de mørke skygger omkring hende.
Bevægelse:
Selve kvindens handling ligger der en vis bevægelse bag, men hendes potition er meget stillestående. Hun er som en klods i billedet, der holder det dynamiske, i billedet, nede.